27 november 2010

Jeg tjekker lige hurtigt ind:

For første gang, i jeg ved ikke hvor længe, har jeg en friweekend. Altså en weekend, hvor jeg overhovedet ikke skal arbejde. Det er fantastisk. Jeg har bare tullet rundt i dag, drukket latte i lufthavnen og vinket farvel, handlet ind, været på biblioteket og i aften står den endnu engang på the Floor is made of Lava. Mmmmmh!!! Nu vil jeg lave en kop the og glo lidt nyheder. Jeg har ikke engang nogle afleveringer at tænke på. HURRA!

26 november 2010

De ting, som gør det værd at leve livet:

- Når man ikke tager til fødselsdag fredag aften, fordi man "har brug for at komme tidligt i seng og slappe af", men i virkelighed er helt flad og det derfor er umuligt at indkøbe gave. Ender i stedet med at bruge den selv samme aften hos ens Mormor og Morfar for at æde sig tyk og fed i hjemmebagte småkager, mens man småfniser af Thomas Bo for sig selv.

- Når man flere gange dagligt har mulighed for at klikke sig ind på diverse hipster-blogs, og møde utilpassede gymnasiestudiner, der får udløsning for deres desperate tankegang via poetisk sammenflettede sætninger og alternative vendinger. Mens man tænker stille for sig selv: Så køb dog en poesibog!

- Når man er lidt af en rebel, og opholder sig under "OPHOLD FORBUDT" skiltet.

- Når det går op for én, at man har fortærret 2kasser cola light inden for forholdsvis kort tid.

- Når man smadrer en flaske Bailey, og man herefter må bruge en halv time på at tørre klistret stas op. Mens man griner for sig selv ved tanken om Baileynæser.

- Når man formår at få ultra personlig cupcake-julekalender til at ligne blomsterbed på snor.

18 november 2010

Åh, altså.

PhotobucketPhotobucket

Jeg kan ikke sige andet end mums!! Alexa er fab som altid og tvillinge duoen er heller ikke helt ringe. Billederne er fra Vouge Fashion Awards.

15 november 2010


Jeg sidder lige pt på min seng. Jeg er knaldhamrende sur på mig selv, og generelt frustreret.
1. Jeg skulle aldrig have valgt MatematikB. Hader hader hader, at jeg ikke forstår noget, og endnu mere, at det er absolut intet jeg forstår.

2. Til gengæld synes jeg det er lidt sjovt at fange frustreret Jeg i at hoppedanse en lille smule midt i lektiecafé, fordi man endelig var i stand til at løse en opgave på egen hånd. Lorte logaritme regneregler.

3. Jeg lever for weekenderne. Og 2x Tobby inden for to uger.

4. Jeg kan slet ikke forholde mig til den fact, at jeg om under 4 måneder skal have pakket mit værelse / liv sammen for at rykke teltpælene op og flytte til Brønderslev (????!?!?!?!).

5. Jeg kan endnu mindre forholde mig til, at hele mit liv ikke automatisk hopper på toget og flytter med.

6. Jeg ville ønske, at jeg var i besiddelse af forældre, som havde pengene til at sende mig på højskole. (Confession, troede virkelig aldrig, at den dag skulle komme).

Lørdag aften.


PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
I may have to die for those Givenchy babies.
Edit: Skulle nævne, at disse fantastiske billeder af taget af den wunderschön Frk. S!

06 november 2010

Jeg skal:

A- Alletiders.
B- Blomstret kjole.
C- Casual.
D- Diet coke.
E- Enrique Iglesias.
F- Fødselsdag.
G- God mad.
H- Hvidvin.
I- Is!
J- Jordbærshots.
K- Kollegaer.
L- Læderjakke.
M- Mustache.
N- Nyt.
O- Omklædning.
P- Piger / Pina Colada.
Q-Qualitetstid.
R- Rock Nielsen.
S- Sisse.
T- Træt.
U- Udkørt.
V- Viva.
W- Wow.
X- Xylofon.
Y- Yderst blæret.
Z- ZzzzzZZZzzz.
Æ- Æsler.
Ø- Ønsketænkning.
Å- Åbning af gaver.

04 november 2010

6-trins-syge-survival-guide.

Photobucket

1. Find et tilholdssted, hvor du kan gemme dig væk. Anskaf dig derefter diverse basic survival ting så som te, blade, bøger, kleenex og Ipod (i mit tilfælde "lånt", da min egen ikke virker optimalt. Damn you høretelefon).


Photobucket

2. Kreds omkring dine nyindkøbte støvler, som du forhåbentlig kan iføre dig den dag du kommer ud i den virkelige verden igen.


Photobucket
3. Ifør' dig studietrøje (med navn, selvfølgelig), dine yndlings natbukser, gigantes halstørklæde + hyggestrømper, og tuller' ellers sådan rundt hele dagen.


Photobucket
4. Spis Strepsiler med honning og citron. Gerne som en kombi med te.


Photobucket
5. Brug tid med gamle venner (aka. Mrs. Hepburn), og bliv frustreret over hvorfor folk ikke går klædt som i 50erne og 60erne.

6. Sidst, men ikke mindst: Brug din tid på at lave komplet meningsløse indlæg for t få tiden til at gå. Nu vil jeg læse Elle...

02 november 2010

Ad.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg er blev syg. På den "rigtige" måde den her gang for, at det ikke skal være løgn. Havde ellers planer om at tage i skole i dag, men blev nødt til at tage til lægen. (..Så er den altså slem) Fik ellers konstateret halsbetændelse og stukket en recept i hånden. Trøstede mig selv og min apotekspose med noget Baresso to-go. Så jeg har bare tullet rundt herhjemme idag. Jeg kan hverken sove eller spise normalt. Jeg aner ikke hvad jeg skal foretage mig, hoster konstant. For en vaskeægte food-lover som mig selv, er det altså svært at nøjes med flydende kost. Det mætter altså bare ikke på samme måde, æv.
Jeg var så heldig at få sygebesøg. Bliver ekstremt hurtigt så satans rastløs. Jeg er heldigvis så heldig at have en bedsteveninde, som er fløjtende ligeglad med hoste og små øjne. Jeg fik lov til at have venindetid under dynen med varm the og Breakfast at Tiffany's. Det var fantastisk. Især når det føles som om ens hals er ved at løbe væk. Eller bare rive sig fri fra resten af ens korpus.
I morgen er det OD-dag, hvilket vil sige at der også er Natværk. En veninde har endda fødselsdag i morgen, men det bliver hverken til bytur eller fødselsdag for mit vedkommende. Lorte sygdom.