30 december 2010

Jul i Mai-Land.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

For en habil jule-elsker (-og det med stort E) som mig, er det ikke super fedt når selveste juleaften falder til jorden med noget nær verdens største brag. Jeg må erkende og dermed også give en veninde ret når hun siger, at julen er bedst når den bliver holdt i små forsamlinger. Ja, tak. Jeg kommer fra en stor familie, hvor juleaften altid har været bedst når den inkluderede et overfyldt spisebord og et juletræ, der var lige ved at vælte af ren og skær overbelastning fra gaver. Oveni hatten skulle der gerne være en flok små børn, som farede hysteriske rundt. Men i år blev det simpelthen for meget. Larmen var ikke til at overdøve, de små børn ikke til at holde væk fra sofaerne og maden nåede nærmest ikke at blive slugt ordentligt.
Så i år kom hyggen for alvor først tilbage 2. Juledag, da vi (læs: endelig) skulle være hos min Mormor og Morfar. Selvom julestemningen måske kom for sent i år, har julen været god. Ferien er blevet brugt på at sove længe, barturer, byturer, sleepovers og masser af Bezzerwizzer! Så gør det næsten ikke noget, at man er blevet lidt hyggetyk i mellemtiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar